Ebo Taylor & Afrobeat Academy (GHA)
Afrobeat
Fredag d. 28. januar / Dørene åbner kl. 21:00 / Entré 100 kr. (80 kr. for studerende)
!!! DET ER DESVÆRRE IKKE LÆNGERE MULIGT AT RESERVERE PLADS TIL KONCERTEN !!!
BEMÆRK: Der er stadig enkelte billetter i løssalg ved døren.
Koncerten af en del af VinterJazz 2011
Intet mindre end en legende. Ebo Taylor har siden slutningen af 50’erne været et fyrtårn i udbredelsen og skabelsen af moderne afrikansk musik – fra highlife til afrojazz. Afrika og musik generelt bliver ikke mere funky end dette.
Sammen med hvad der skulle blive Taylors gode ven – og Afrikas måske mest respekterede og hæderkronede musiker nogensinde – Fela Kuti, drog Taylor i 1962 til London, efter at de tos uomtvistelige talent hver især skaffede dem et fire-årigt stipendium.
Masser af vestlige erfaringer og indtryk rigere, drog Ebo Taylor hjem til Ghana, og fusionerede det bedste fra begge verdener: den jazzede og blæserbårne, vestafrikanske highlife, den groovy og dansable funk, samt den moderne jazz. Til sammen et yderst særegent musikalsk udtryk, der kun er sat i verden for at blive danset til!
Med sig denne aften har Ebo Taylor det 10-mands store afro-funk-orkester, Afrobeat Academy. Der er dømt afrobeat fra den gamle og originale skole.
Varm op med DETTE og læs mere om legenden HER





