Print
PDF

ENG >> 

The Master Musicians of Jajouka

led by Bachir Attar (MAR)

Music legends in unique concert

 

Stadig billetter i døren

Fredag d. 27. januar / Døre kl. 21:00 / Entré i døren: 190 kr (170 kr. for studerende)


“One of the most musically inspiring groups still left on the planet.” – Mick Jagger, The Rolling Stones

“A 4,000 year-old rock’n’roll band.” – William S. Burroughs

The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar er intet mindre end et musikalsk fænomen, hvis indflydelse har påvirket flere af de væsentligste vestlige kulturelle strømninger i det 20. århundrede - fra beatgenerationen til Rock’n’roll med The Rolling Stones i spidsen.

Gruppen blev for alvor en kendt størrelse i den vestlige verden, da den selverklærede kæmpefan Brian Jones fra The Rolling Stones besøgte dem i 1968. Et besøg der i 1971 (efter Brian Jones' død) blev til albummet "Brian Jones Presents The Pipes Of Pan At Joujouka". Siden er interessen for ensemblet forblevet helt og aldeles intakt, hvilket understreges af, at det højt estimerede musikmagasin Wire i 2009 kårede albummet "Jajouka Live: Vol. 1" til et af det års bedste verdensmusik-album.  The Master Musicians of Jajouka har på enestående vis formået at nedbryde kulturelle grænser og har med først Hadj Abdesalam Attar og siden Bachir Attar ved roret på imponerende vis fastholdt deres status i de forgangne 40 års tid.

40 år er dog ingen tid i ensemblets egen historie. The Master Musicians of Jajouka er en sagnomspunden sag, der ifølge myten oprinder så langt tilbage som til oldtiden, hvor den lille marokkanske landsby Jajouka blev velsignet med sin lyd og musik af én af de første islamiske missionærer, Sidi Achmed Sheik. Ensemblet's lyd og musik stammer muligvis også fra dyrkelsen af de græske guder Pan og Astarte og den antikke romerske festival Lupercalia. Hvert år spillede man på trommer og rhaitas-fløjter for det ged-lignende væsen Bou Jeloud, der ifølge legenden én gang om året kom ud af sin hule for at bringe frugtbarhed til landsbyen.

The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar har spillet over alt i verden, medvirket i utallige film og været værter for berømtheder som Ornette Coleman, William S. Burroughs, Mick Jagger og Talvin Singh, der alle har besøgt Jajouka. Det er kort og godt nogle af verdensmusikkens allerstørste stjerner, du kan opleve i det vi lover, bliver en helt unik koncert.

mastermusiciansofjajouka_Web_Art

Global Nyhedsbrev

Navn:

Email:

social_facebook_box_blue_32   social_myspace_box_blue_32   social_twitter_box_blue_32

Se_Globals_Sson_1_2012

 

LaBrassBanda_rets_koncert_2011